Fejl giver succes


Det kan lyde sært at sige, at fejl kan være vejen til succes. Ikke desto mindre var det en af hovedpointerne der blev præsenteret på foredraget “Innovation i øjenhøjde – Sådan skaber du en fejlkultur og får succes“ med Line Lyst fra GN Group, som vores business developer Frederik Rosenkilde deltog i. 

Med et fokus på vigtigheden af at have en fejlkultur, fik Line holdt et spændende og overbevisende foredrag for hele Ledernetværket Brøndby. Line sætter innovation i centrum for virksomheder og udstyrer dem med strategier, der tillader at innovere parallelt med “business-as-usual”. 

For store virksomheder skaber det en innovativ kultur, hvor nye ideer og eksperimenter hurtigere kommer på markedet. Derudover kan det være med til at finde løsninger på problemer, der hurtigere kan rulles ud i de enkelte tilfælde, hvor et produkt skal tilpasses eller en kunderelation bedre skal understøttes. 

Frederik gik derfra med en masse ny viden og inspiration som han glædeligt delte med os andre på kontoret. Med sin rolle som business developer kan Frederiks virkelig være med til at fordre en kultur, hvor det at fejle – til fordel for kreativ tænkning og innovation, skal være målet.

Skal vi tale sammen?

  • Dansk