Om Nicolai Vittrup
Jeg drømte aldrig om at være selvstændig.
Jeg fik konstateret ADHD som barn, gik på specialskole, har ingen 9. klasses eksamen og passede aldrig ind i et rigtigt job. Til gengæld har jeg altid været god til mennesker.
I 2015 startede jeg Webamp fra et kollektiv på Nørrebros Runddel, 23 år og med 40.000 kroner fra min børneopsparing. Det gik ikke godt i starten. Jeg tog ingen løn i to til to et halvt år, og til sidst flyttede jeg hjem til min far, fordi jeg ikke kunne betale huslejen. Jeg fejrede min 25-års fødselsdag der.
Det vendte. Webamp blev Børsen Gazelle i 2021 og 2022, og jeg har prøvet at have over 20 ansatte. I dag har jeg et mindre team, hvor kvalitet slår kvantitet.
Fra 2021 til 2024 var jeg vært på podcasten Den Nye Standard, hvor jeg talte med 41 forskellige iværksættere, ledere og inspirerende mennesker.
I 2024 blev Webamp til Amplify, og siden marts 2026 har jeg bygget bureauet om med AI. Det er det, jeg taler om.
I dag kunne jeg aldrig drømme om ikke at være selvstændig. Jeg er havnet på den rette hylde.
Undervejs
Udmærkelser
2021 og 2022
Børsen Gazelle
Webamp, i dag Amplify
Nævnt i Børsen, Forbes, Berlingske og Dansk Markedsføring.
Det jeg tror på
Passion trumfer titler.
Præstation gange trivsel er high performance.
Kvalitet slår kvantitet hver gang.
Brands vinder. Dem, der tør skille sig ud, vinder.
Byg det bureau, du selv ville købe af.
Der skal være plads til krøllede hjerner.
Store beslutninger skal ikke tages under pres.
Man får sjældent succes, hvis man ikke har det sjovt med det, man laver.
AI laver forarbejdet. Mennesker træffer beslutningerne.