Som en del af Klub 10 hos Røde Kors arrangerede jeg sammen med Jannick Lindberg og Morten P. Ortwed en fundraiseraften på Kosmopol.
Værterne Emil Thorup og Martin Johannes Larsen bandt aftenen sammen og stod for auktionen. Jasmin Gabay sang. Den aften samlede vi 696.000 kr. ind til Røde Kors. Morten samlede yderligere 441.000 kr. via DiningSix-restauranterne, og Jannick 65.000 kr. sammen med Jens Obel.
Hele Klub 10 samlede i alt 2.645.451 kr. ind det år.
Jeg er stolt af at have været med. Klub 10 er et ambassadørskab, hvor man skal gøre en forskel for sårbare og udsatte mennesker, både her og rundt om i verden. Alle pengene går ubeskåret til Røde Kors.
Det bedste var holdet. Tak til Jannick, Morten og Jens Grønning, som holder sammen på os alle.
