I november 2021 deltog Webamp i SuperDysten, som Radio NOVA og CoolUnite arrangerede. Sammen med seks andre virksomheder skulle vi på 14 dage samle så mange penge som muligt ind til sygdomsramte børn i Danmark.
Vi vandt ikke. Men jeg ser os bestemt ikke som tabere. Vi samlede 102.207 kr. ind, og alle pengene gik ubeskåret til børnene. Hele holdet samlede lidt over en million kroner ind.
For mig handlede det ikke om at vinde, men om at være med. Det kunne ikke være lykkedes uden vores samarbejdspartnere, kunder og alle andre, der gav noget. Jeg kan slet ikke takke dem nok.
