Nicolai Vittrup

← Alle samtaler

Den Nye Standard, afsnit 10

Jon Andersen

Co‑founder og CEO i STATE Drinks

Jon Andersen, gæst i podcasten Den Nye Standard med Nicolai Vittrup

I afsnit 10 har vi besøg af Jon Andersen, der er stifter og direktør i STATE Drinks. Vi har inviteret Jon i studiet til en snak om brandpartnerskaber og om at tage sin virksomhed fra startup til scaleup.

Den nye standard bliver i dette afsnit sat af stifter og direktør i STATE Drinks, Jon Andersen. Jon er blevet inviteret ind i studiet, da han har formået at sætte nye standarder i branchen for læskedrikke. I denne episode skal vi tale om brandpartnerskaber og Jons syn på at tage sin virksomhed fra startup til scaleup.

Jon tager os med på STATEs rejse, der startede i 2012, hvor han satsede 110 procent på at skabe en energidrik, der var anderledes end alle de andre. For Jon blev et personligt behov som hårdtarbejdende fodboldspiller startskuddet til en vej, han aldrig havde regnet med at gå: at drive sin egen forretning. 

Vi hører om STATEs første år, og om hvordan Jon og hans makker tog virksomheden fra idé til produkt. Og hvordan griber man det an som ung knægt, når man skal rejse kapital uden uddannelse, uden erfaring med at drive virksomhed og, vigtigst af alt, uden et færdigt produkt?

STATE-brandet bygger i høj grad på partnerskaber med over 70 elitesportsfolk, der er ambassadører i markedsføringen.

Vi spørger Jon, om der fra start var en plan om at bygge brandet op omkring partnerskaber, og hvad det har betydet for virksomheden. Og hvordan fik han og makkeren Kim topfodboldspilleren Christian Eriksen ind som medejer, da de kun havde smagsprøver og en vision?

Jon Andersen og Nicolai Vittrup i podcasten Den Nye Standard
Fra samtalen med Jon Andersen

Ligesom Den Nye Standards vært, Nicolai, har Jon Andersen ingen universitetsuddannelse. Det leder snakken over i fortid, fortrydelse og bump på vejen. For har Jon nogensinde fortrudt ikke at have færdiggjort sin uddannelse på CBS? Og hvad har han lært på vejen?

Som et fast indslag kigger Nicolai og Jon på bagsiden af succesens medalje, og Jon fortæller om den mørke side af at få en stor sum penge investeret i sin idé. Presset for at sejre og motivationen kan en dag føre til, at kroppen siger “stop” og løber tør for energi.

Til sidst funderer Jon over de dybere spørgsmål ved at have sat en ny standard. Han ser tilbage på et budskab, som forstanderen for Silkeborg havde hængt op i klubbens styrkelokale, og som stadig har været med ham i hans opture og nedture gennem årene.

Og selvom STATE har stor succes rundt i verden, hvornår mener Jon, at man egentlig kan være tilfreds med det, man har opnået? Han ved i hvert fald, at han vil huskes for at give god energi til det sidste.