Nicolai Vittrup

← Alle samtaler

Den Nye Standard, afsnit 16

Andreas von der Heide

Co‑founder og CEO i Les Deux

LinkedIn
Andreas von der Heide, gæst i podcasten Den Nye Standard med Nicolai Vittrup

I afsnit 16 har vi besøg af Andreas von der Heide, der er medstifter og direktør i Les Deux. Vi taler om at skabe et brand med et koncept, der virker på det internationale marked.

Den Nye Standard har i denne episode besøg af Andreas von der Heide, som er medstifter og direktør i Les Deux. Samtalen handler om at bygge et brand, der virker internationalt, og om hvorfor kulturen er fundamentet for det.

Andreas præsenterer sig selv som en ambitiøs mand, der vil skabe gode liv og tror på ledelse med tough love. Egenskaberne har dannet grobund for kulturen i Les Deux og for den stærke vækst og internationalisering.

En uddannelse skaber ikke et super liv

Andreas fortæller, hvordan det at stole på sin mavefornemmelse og turde gøre det, man drømmer om, kan føre til et succesfuldt liv. Andreas er uddannet jurist, og det var under studiet, at han startede Les Deux med en ambition om at skabe et meningsfyldt og godt liv. Han har fra starten villet udfordre status quo. Uden et marketingbudget og med et simpelt sortiment kastede han sig ud i projektet og gjorde det på sin egen måde. At arbejde i modgang er Andreas’ største styrke, og den bruger han til at udvikle sig. Han er også taknemlig for at have haft dygtige mennesker omkring sig, som har været med til at skabe det Les Deux, vi kender i dag. Andreas’ vigtigste mål i livet er at skabe et legacy, som han er stolt af. Derfor er Les Deux ikke bare et arbejde, men et livsprojekt, hvor også medarbejderne føler sig 100 procent investeret.

Andreas von der Heide og Nicolai Vittrup fra podcasten Den Nye Standard
Sammen med Andreas von der Heide

Les Deux er en vibe

Ifølge Andreas har fundamentet for Les Deux været virksomhedskulturen. Derfor har han valgt at investere i både medarbejdernes psykiske og fysiske behov gennem blandt andet yoga, meditation, mental coaching og en personlig træner. Andreas viser stor tillid til sine medarbejdere, men han forventer også, at de er ambitiøse og villige til at gå den ekstra mil. Til gengæld arrangerer han firmature til Ibiza, kommunikerer i øjenhøjde og har altid tid til en samtale, hvis en medarbejder har brug for det. Hovedkontoret afspejler kulturen og hele brandet: et møde mellem basketballbanen og den klassiske cocktailbar, det Andreas kalder en vibe.

Les Deux er født med et internationalt mindset

Snakken om Les Deux’ vibe og kultur leder os videre til den store vækst og internationaliseringen. Andreas og holdet bag Les Deux har formået at skabe et koncept, der ifølge ham selv fungerer på 9 ud af 10 markeder. Andreas mener, at Les Deux har skabt sin succes ved ikke blot at være Les Deux, men at være det 100 procent. Det gør de ved at føre deres kultur fra hovedkontoret videre ud i verden i de lokale butikker og derigennem skabe en rød tråd. Det næste store mål for Andreas og Les Deux er at bryde “stopklodsen” og at skabe et dansk herretøjsbrand med en omsætning på over 500 mio.